Forleden talte vi i øverummet om, at ejeren af Coloplast er god for omkring 34 mia. kroner. Det er grumme mange penge… faktisk så mange, at man kan begynde at tale lidt om, hvad penge er i sig selv. Olie-milliardæren J Paul Getty siges at have udtalt, at “hvis man stadig tæller sine penge, har man ikke nok”. Tydeligvis er der åbenbart et sted, hvor ens penge går fra at være ens indkomst og formue til at være… noget andet.
Lad os prøve et tankeeksperiment: Du vinder en milliard i Lotto. Det er én million tusindkronesedler. Men det er ikke et komplet astronomisk beløb – ifølge euromillions.com er der flere gange udbetalt gevinster på omkring 190 mio. Euro – det er cirka 1,4 mia. kr. Danmarks bruttonationalprodukt var 2.223,1 mia. kr. i 2018. Forsvaret fik omkring 22 mia. kr. på Finansloven i 2018. Så det er faktisk et ret håndterbart beløb.
Du har altså nu en milliard på bankbogen. Hvis du sætter dig for at bruge pengene, kan du fx sammenligne dig med rigets ledende mænd og kvinder. Statsministeren får knap 1,6 mio. kr. i løn om året (at den foregående statsminister så er kendt for at bruge andres penge, er så en anden sag!). Hvis du trækker en statsministerløn ud hvert år, så har du penge til… 635 år! Det er godt nok en del længere, end man skulle forvente at leve, og det er mange slægtled. For 635 år siden sagde kalenderen 1384 og vi var knapt ude af middelalderen…
Så er der nogle, der vil sige at inflationen vil æde pengene op. Det kan der vel være noget om… men selvom du regner med en inflation på 1,72 procent om året – det er gennemsnittet for årene 2000-2018, så slår pengene stadig til i 142 år. Regner du med at få knap 1,35 procent i rente af dine penge (det er gennemsnittet for 2002-2019), så slår de til indtil år 2345 – i 326 år. For en milliard kan du altså leve fedt og godt, sålænge du vil, og dine børn og børnebørn kommer ikke til at lide nød.
Hvad kan man så lære af det? To ting: dels, at det kunne være interessant at undersøge, hvad meget rige mennesker egentlig laver… og dels, at en stor formue ikke giver nogen mening i sig selv, i forhold til at få mad i munden, tøj på kroppen og tag over hovedet. Hvad består i det hele taget sådan en formue af? I Coloplast-tilfældet består den af kontrollen over produktionsmaskineri og bygninger, patenter samt kontrakter med medarbejdere, leverandører og distributører. I virkeligheden er det jo en god lille bid af hele samfundet, man har hånds- og halsret over på den måde. Det giver jo anledning til et simpelt spørgsmål: hvis en formue på fx 34 milliarder ikke giver nogen mening som privat ejendom – hvorfor er den så ikke under samfundets kontrol?
Kilder: Danmarks Statistik, Statistikbanken – og et regneark 🙂